Lübeck – en åbning til middelalderen

Tre overnatninger havde vi planlagt. Det måtte være tilstrækkeligt med 2½ dag i en by, hvis indbyggertal ligner Aalborg kommunes. Aalborg inden for bygrænsen er mindre, hvilket også gælder Lübecks gamle bydel, Altstadt kaldet.

Altstadt ligger på en bakkeø i floden Trave, ved hvis udmunding i Østersøen Travemünde ligger. Denne flod, dvs. adgangen til Østersøen har haft ekstrem betydning for Lübeck, og her skal vi retur til middelalderen, hvor der som bekendt ikke eksisterede køleskabe og fryseanlæg. Men der eksisterede byer, og nogle blev store og rige, fordi der ikke eksisterede køleskabe.

Hvordan? Hvorfor? Fordi folk skulle bruge salt. Salt har den egenskab, at den suger vand til sig, og et tæt saltlag lukker for ilttilstrømning. Aha, et konserveringsmiddel … men der skal meget til at dække et kar med en flæskeside, et badekar – og en hel bys mange badekar. Havde man salt, var man rig.

Det havde Lübeck ikke, men de lübeckske købmænd kunne skaffe det.

I Lüneburg ikke mange mil sydvest havde man dygtiggjort sig i saltudvinding fra miner, så omkring

Lüneburg salt

1100-tallet var Lübeck godt på vej mod en storhedstid, som de følgende århundreder blev større og større. Danmark, Sverige og Livland – ungefähr identisk med Baltikum og omegn – var gode kunder, og Lübeck byggede bredbugede skuder, der bragte penge hjem. Rigdommen illustreres bl.a. af de flotte Speicher-huse ved Trave. Speicher betyder pakhus, dvs. her opbevaredes salt til eksport.

Speicher ved Trave

Lübeck blev den førende by i den mægtige handelsorganisation Hanseforbundet, som omfattede mere end 100 byer i et område, der strakte sig fra Greifswald og Münster over Hildesheim til Bremen og Stralsund. Vi ser stadig reminiscenser af Hansen på nogle tyske biler. HH betyder Hansestadt Hamburg, HRO Hansestadt Rostock und so weiter.

Denne Hanse, som på dansk altså kaldes Hansen – ikke at forveksle med ham Hansen, var en torn i øjet på den danske konge, altså alle dem, der var konger i middelalderen. De kunne ikke lide Hansens monopol på salthandel, og der var ofte krig mellem de to parter. En antydning af dansk tilstedeværelse i middelalderen ses stadig i stednavnet Dänischburg derude nord for Lübeck.

Nå, den rige by blev større. Urbanisering fandtes også i denne periode. I 1300 – 1400-tallet blev boligmanglen eklatant, og der var ikke megen plads i Altstadt, som blev begrænset af Trave med kanaler. Hvordan løste man det problem?

Man åbnede ind til baggårdene. De mange smukke huse blev gennemboret af gange, der gav adgang til baggårdene, hvor man så kunne bygge boliger til de nyankomne.

Og da de nyankomne ikke skulle tro, de var noget, skulle gangene være lave. Nogle steder så lave, at beboerne nærmest måtte på knæ. Kriteriet var, at en ligkiste skulle kunne bringes gennem gangen.

Mange af disse gange eksisterer fortsat som en åbning til middelalderen. Læg mærke til dem på spadsereturen i de smalle, gamle gader, gyder og stræder. Et eksempel ses på illustrationen.

En blandt mange Gänge

Naturligvis er disse fattige boliger gentrificeret som Fjordbyen i Aalborg. Når rige mennesker får smag for det eksotiske i nærmiljøet, bliver de oprindelige beboere skubbet ud af reden.

Markante turistattraktioner og meget populære boliger ligger i andre gårde, som egentlig er baggårde, men med større, stadig små boliger inden for en høj og bred port. De to kendteste er Füchtings Hof og Glandorphs Hof i Glockengießerstraße.

Füchtings Hof i Glockengießerstraße

Læg i øvrigt også mærke til gadenavnene. Mange hedder –grube til ”efternavn”. OK, Breite Straßse og Königstraße findes også, men der er mange –gruber, Fischergrube, Kleine og Große Petersgrube, Beckergrube. Ordet betyder 'grøft' til dræning.

Naturligvis blev store dele af byen udraderet af engelske tæppebombardementer. Især en martsnat i 1942 var hård ved de centrale dele. Det ses tydeligt, hvor der nu er brede færdselsårer og moderne byggerier. Mest overrasket er man faktisk over, at så store dele af middelalderbyen trods alt er bevaret, hvortil skal føjes, at meget er genopbygget, genskabt som før. Det gælder bl.a. rådhuset.

Når man som vi oplever Lübeck i regnvejr, er et museum et godt tilflugtssted. Buddenbrook Haus er naturligvis spændende, fordi man fornemmer Thomas Manns miljø, der jo er beskrevet i detaljer i romanen. Størstedelen af museet er dog overmåde teksttungt – man skal ikke have problemer med sin prostata, hvis man vil have alt læst.

Kunstmuseet Behnhaus/Dränger rummer mange kvadratmeter og mange malerier. Jeg må erkende, at jeg faldt for et fåtal af de repræsenterede malere. Et lyspunkt var et lille maleri af P.S. Krøyer – lyspunkt bogstaveligt talt. Her var sol og luft i modsætning til mange mørke, tunge skilderier.

Den bedste museale oplevelse var Willy Brandt Haus. Meget interessant at se den østtyske og den vesttyske tv-avis beskrive de samme episoder. Kildekritikkens abc illustreret.

Sluttelig en tilføjelse for sprognørder.

Naturligvis findes et Denkmal – et monument for Thomas Mann (hans bror Heinrich er mindre fremtrædende, men er der dog). På dette monument faldt jeg over teksten, som på tyske ikke kan undgå ü – altså u Umlaut. Denne accent, tréma vises på tryk altså med to prikker. I håndskrift som to korte streger over u, o eller a. Før vores moderne håndskrift skrev man gotiske bogstaver. Det gjorde man i Tyskland langt op forrige århundrede. Fx underskrev den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best sig med gotisk. Et ”lille e” skrives som ”et flueben på hovedet” tæt fulgt af ”et flueben”. Kan man forestille sig det? En ”opstreg”, streg ned, smal luft, streg ned med ”opstreg”. De to ”streger ned” er derpå gjort lidt mindre og placeret over a, o eller u, som derved får sit rigtige fonetiske udtryk. Denne Umlaut kan en stenhugger ikke nemt fremstille og fastgøre på en sten, hvorfor han sætter et regulært E ind mellem U’ets ben. Smart – og illustrativt for sprogligt interesserede.

U Umlaut dvs. U med et E i

Jeg tog mig ikke mod til at spørge forbipasserende om deres sproglige indsigt. Jeg tror, de ved det. Man tager ikke fejl af et skolesystem, der stadig hylder latin på selv lave klassetrin :-)

Og man tager absolut ikke fejl ved uanset vejret at vælge en forlænget weekend i Lübeck – en åbning til middelalderen.