Følgende artikel er i forkortet form offentliggjort i Glamsbjerg Lokalarkivs årsskrift Tilforn, 2024.
Fattigfolk
Af
Per Pilekjær
To store love af 1803 reorganiserede
fattigvæsenet henholdsvis i købstæderne og på landet.
I
Flemløse sogn blev der – som loven bestemte – etableret en sognekommission, også
kaldet fattigkommissionen[1].
Sognepræsten, Johan Mygind (1737-1804) var i overensstemmelse med forordningen
formand for kommissionen. De øvrige medlemmer var sognefoged Peder Rasmussen, gårdmand
i Voldtofte og repræsenterede herredsfogden, forvalter Kiær som repræsentant
for den største lodsejer (Frederiksgave) og de fire (sandsynligvis af præsten
og sognefogeden) udnævnte ”Sognemænd”
Anders Olsen i Flemløse, Jørgen Hansen, Moseboe, Anders Nielsen i
Woltofte og Anders Nielsen i Dærup.
Reglementet for sognekommissionernes arbejde
er meget detaljeret, ikke mindre bureaukratisk end nutidens love og
bestemmelser.
Fattige deles i tre klasser: ”Til 1ste
Classe henhøre alle saa gamle og syge, eller paa Helbred, Førlighed, Sandser og
Forstand saaledes svækkede, at de aldeles intet, eller kun saare lidet kan
fortiene til Livets første Nødvendigheder.
Til 2den Classe henhøre Børn, som ere Fader-
og Moderløse, eller hvis Forældres Forstand, Helbred eller Sæder ere saaledes
beskafne, at Børnenes Opfostring og Opdragelse ikke til dem bør betroes.
Til 3die Classe henhøre saadanne Familier
eller enkelte Personer, som formedelst Svagelighed, mange Børn, tiltagende
Alder, eller andre saadanne Aarsager, ikke ere i Stand til at fortiene
saameget, som behøves til deres, eller deres Børns, nødtørftige Underholdning.”
Dem var der også i Flemløse sogn en del.
Hertil findes interessant kildemateriale i form af fattigkommissionens
protokoller.
På kommissionens første møde ultimo 1803
forelagde pastor Mygind sin oversigt over de af sognets fattige, som kunne
tænkes at være værdige til forsørgelse. Blandt disse var beboere i to
husmandssteder i Dærup, nu med adresserne Dærupvej 56 og 63.
Dærupvej 56
Maren Thomasdatter, 23 år, ”yderlig
fattig” og født vanvittig, var datter af Thomas Larsen, der kom fra
Vedtofte og fæstede husmandsstedet matr.nr.13, Dærupvej 56. Almissen til Maren
beløb sig til 25 rigsdaler 1 mark og otte skilling. En tredjedel heraf skulle
hendes mor, Karen Nielsdatter anvende til klæder, præciseres det i protokollen.
Maria Friderichsdatter, 68 år ”yderlig
fattig” og blind, var også almisselem i første klasse. Hun blev tilkendt 13
rigsdaler, men det tilføjes, at hun modtog 11 rigsdaler fra Friderichslund
(Krengerup); i alt 24 rigsdaler. En note, som er vanskelig læsbar fortæller –
tror jeg – at de ikke er i stand til at yde, dvs arbejde. Disse to var i første
klasse.
I tredje klasse var indplaceret følgende:
Karen Thomasses, 52 år, Marens mor, gift med
Thomas Larsen; hun er fattig, men kan spinde. Hun foresloges tildelt 7
rigsdaler og 8 skilling, som skal anvendes på pleje af og klæder til den
vanvittige datter samt husly.
I denne klasse og på samme adresse figurerede
også Anna Berthels. Hun var 69 år og derfor ”gammel”, men ikke desto
mindre ”stræbsom”; hun må selv sørge for husly og varme (hun boede jo
også hos Thomas og Karen) og har i øvrigt de nødvendige klæder, men tildeltes
godt 9 rigsdaler.
Hvori
skulle hjælpen bestå?
Præsten fremlagde på december-mødet 1803
følgende forslag til, hvad en fattig af første klasse behøvede til underhold
for et år.
10 skæpper mel, 6 skp malt, 3 skp gryn, 1 ½
lispund røget flæsk og 1 otting smør, ost iberegnet. Hertil husly og ildebrændsel.
Værdien løb op i 27 rigsdaler 1 mark 8 skilling. Forslaget blev godkendt af
kommissionen og oplæst fra prædikestolen.
En skæppe korn er cirka 17 ½ liter; mel og
malt nok nogenlunde det samme; dvs. at vurderingen i 1803 var, at en voksen
person årligt forbrugte omkring 175 liter mel og 105 liter malt (i kg?).
Et lispund er knap 8 kg, hvilket vil sige,
at forbrug pr. voksen forventedes at være ca. 12 kg røget flæsk, altså ca et kg
pr måned.
En otting svarer, når talen er om smør, til
ca. 14 kg; dvs. der beregnes ca. 14 kg smør og ost til en voksen til et år.
1803 vurderedes det, at omkring 20 personer
i større eller mindre grad af forskellige årsager blev anset for værdige til
understøttelse.
Hvordan skulle hjælpen finansieres?
Citat fra protokollen:
Forestaaende
blev den 8de Januar 1804 af Prædikestolen oplæst og bekiendtgjort
for samtlige Flemløse Sogns Beboere, og da ingen af disse har yttret noget mod
Planen og den i samme giorte Ligning, saa i Følge heraf blev den 15de
Januar af Fattig Commisssionens Sognemænd indkrævet og modtaget, hvad enhver af
Sognets Beboere efter deres havende Hartkorn havde for Januarii Qvartal at
contribuere til Fattig-Cassen, nemlig 16 sk af hver td Hartkorn og 2 sk af hver
skpp Hartkorn, /: Fjerdingkar og Album kom for denne Gang ikke i Beregning:/
som beløb sig til den Summa
64 rdl 2 mk
deraf
udbetalt for Januar Qvartal til de indskrevne
Sognets
Fattige efter forestaaende Optegnelse Summa 41
rdl 4 mk 7 sk
citat slut
For
hver tønde hartkorn skulle hver gaard- / husmand indbetale en afgift på 16
skilling og for en skæppe hartkorn 2 skilling pr. kvartal. I Dærup havde
gårdene noget nær samme størrelse, hvilket betød et bidrag fra hver gård på 90
skilling, dvs. knap en rigsdaler; for Kellerhavegård godt en rigsdaler. Der var
ingen protester fra sognets beboere denne gang, men et par gange i 1820’rne var
der protester fra et par husmænd i Høed over at skulle bidrage. Der var et
eksempel på en, som senere selv fik behov for og tildelt hjælp.
Der var yderst
sparsomme oplysninger om årsager til behov for hjælp. De er alle ”yderlig
fattige”; en er født vanvittig, en er vanfør, en er skrøbelig, men der er
også en, der er ”stræbsom”, men det lidet hun kan fortjene ved sin rok
er ikke tilstrækkeligt til at hun kan klare sig. Nogle år senere blev flere
detaljer beskrevet, herom nedenfor.
Fattigdom udsprang som ovenfor antydet gerne
af sygdom eller manglende arbejdsevne; hyppigt dog også alderdom og deraf
afledt svaghed.
Ifølge
folketællingen 1787 boede en Anna og hendes mand, Berthel Larsen også her i
matr.nr. 13 hos Thomas Larsen. Undersøgelser i kirkebogen for Vedtofte sogn
sandsynliggør, at Berthel og Thomas var brødre; der er navnesammenfald mellem
forældre, faddere og forlovere. Berthel døde 1791, men hans enke, Anne Berthels
boede fortsat hos Thomas; hun fik almisse fra 1804 (måske også før) til hun
døde i 1816. Hun kunne stadig i 1814 som 77-årig ”tjene lidet ved sin Rok”.
Thomas endte som
almisselem i Brunsmose, hvor han døde 1837.
Dærupvej 63
I folketællingen
1787 ses syv personer i matrikel nr. 14, Dærupvej 63. Det er husfæster Søren
Knudsen, 59 år, husmand og hjulmand, Ane Hansdatter, 47 år, som er hans tredje
kone; der er to børn af dette ægteskab, nemlig Niels, 11 år og Hans, syv år. I
det lille hus boede også en Maren Jensdatter, 50-årig enke. Hun siges at have
to børn, Ane Friderichsdatter på 11 og Agathe Friderichsdatter på syv. Denne
Agathe og de andre kommer vi til at høre mere om. Søren Knudsen var søn af
gårdfæster Knud Sørensen, Løbergården og bror til gårdfæster Hans Knudsen i
Fiskergården – et eksempel på, at ikke alle gårdmandssønner fik plads på
samme trin på rangstigen.
Søren var gammel og fik i 1803
tilkendt lidt hjælp. Det ophørte imidlertid i marts 1805, da han ikke ville ”lade
sit Boe og sine Eiendele beskrive”. Vurderingen havde fattigkommissionen
lov til at forlange gennemført, idet boet efter en afdød almissenyder tilfaldt
kommissionen og således var en form for tilbagebetaling af almissen. Han fik
derfor ikke længere hjælp. Men der kom stadig understøttelse til hans husstand!
Han havde ligesom Thomas Larsen
logerende almisselemmer. Af folketællingen 1787 fremgår, at omtalte Maren
Jensdatter sammen med sine to døtre, Ane og Agathe boede på samme adresse.
Iflg. folketællingen 1801 boede Maren og Agathe der stadig. Agathe var nu 25 år
og havde en datter, Karen født 1795. Maren, som nu kaldes Friderichsdatter fik
almisse, og Agathe fik hjælp fordi hun skulle passe moderen.
Maren Jensdatter eller
Friderichsdatter? Maren eller Maria? Ifølge kirkebogen for Flemløse døde ”gl.
Friderich” 1767 og hans enke i 1776; hun som 98-årig. Friderich Nielsen og
Anna Lucia Werners blev gift 1. p. Epiphani 1733, dvs. 11. jan. 1733 og kan
meget vel omkring 1736 have fået en datter; det formoder jeg, fordi en Maria
Friderichsdatter blev begravet 12. januar 1809, 73 år gammel. Kirkebogen for
årene her omkring 1736 er gennemgået uden at finde Marie Friderichsdatter.
I fattigkommissionens protokol (fol.
5, 1804) nævnes at Marie Friderichsdatter havde en datter Agathe. Maren
Jensdatter må være folketællingskommissærens fejlskrivning.
I 1801-folketællingen ses også en mulig
fejl, idet Agathe kaldes Friderichsdatter, men hendes mor, Maria er Friderichs
datter; hvem Agathes far er, ved jeg endnu ikke, og man kan naturligvis ikke
udelukke, at også han hed Friderich. Måske er det interessant, at en
Christoffer Friderichsens datter Agathe blev døbt 20.03.1776 i Barløse.
I fattigkommissionens protokol
kaldes hun kun Agathe i Dærup; også for præsten i Flemløse var hendes far
ukendt. Maria fik almisse, fordi hun var blind og i øvrigt ”yderlig fattig”.
Agathe fik hjælp, fordi hun passede sin mor.
Hun
havde en relation til Ørsted, idet faderen til hendes barn, Karen Pedersdatter
født 1795, kom derfra. Hun blev dog 1803 gift med en anden, nemlig Anders
Kristensen, også fra Ørsted.
De
fik to døtre, begge navngivet Anna Marie; den første født 1802 og død i juni
1803; den anden født 1804 og død 1809. Her fik hun hjælp til en ligkiste til
datteren, da faren var ”borte med Regimentet”
Jeg
ved endnu ikke, hvornår Anders Kristensen døde, men i december 1819 blev Agathe
gift med enkemand Ditlev Ditlevsen, som havde to børn, Chresten og Maren.
Ditlev var døbt 1780 i Sct. Hans sogn og (ifølge skiftet efter moderen) kommet
til Voldtofte. I folketællingen 1801 figurerer han som tjenestekarl i Flemløse,
hvorefter han i 1806 blev gift med Karen Christensen (og i kirkebogen står der
faktisk Christensen[2]!) men i lægdsrullen findes han først i
1808, hvor det blev noteret, at han var ”opdaget” og alderen ”ubeviist”.
Påfaldende, at lægdsmanden, som var sognefoged og medlem af fattigkommissionen
Peder Rasmussen ikke ”opdagede” Ditlev, da han og Karen blev gift.
Ditlev og Karen
fik en søn Christen 1807, og en datter, Maren døbt Dom. 4 p. Epiph. 1808, dvs
31.jan. 1808. Og her kan vi læse i fattigkommissionens protokol for 1814
følgende:
1 Christen Ditlefsen, en Sön af Ditlef Ditlefsen Indsidder og dennes
Hustrue Karen Christensdatter. Hans Moder döde fra ham 20de Februarji 1808 og
hans Fader blev strax derpaa ansat i
Krigstieneste, hvor han endnu ligger inde ved; siden den Tid har dette
Barn været hus Huusmand Jens Rasmussen her i Bÿen som med Konen Sophie
Rasmusdatter forsörger Barnet med alle Fornødenheder med at nÿde almindelig
Almisse og et Penge Bidrag, 6 ½ [år] Forældrene var meget fattige Manden satte
Börnene ud strax efter Konens Död hos dem de endnu og Barnet er hårdt trængende
til Understøttelsen / Han [dvs. Ditlev] glæder sig ved den Overbeviisning at Pleie Forældrene tager sig trolig af
Barnet
[Fattigkommissionen tildelte ham:] Rugmeel 15 L£, Grÿn 4L£ 2£, Malt 7L£ 8£, Smör 1 L£, Penge 4 Rbdl
2 Maren Ditlefsdatter, Söster til oven benævnte. Moderen döde strax
efter hendes Födsel. Hun er hos Sören Nielsen, Huusmand paa Flemlöse Mark, som
med Hustrue Sidsel Madsdatter, 5 ½ [år], [Fattigkommissionen tildelte hende:]
Rugmeel 15 L£, Grÿn 4L£ 2£, Malt 7L£ 8£,
Smör 1 L£, Flesk L£, Penge 4 Rbdl.
Det fortsatte nogle år.
Chresten fik understøttelse sidste gang i 1819; som 12-årig forventedes han nok
at kunne tjene til føden. I Flemløse skoles elevprotokol kan vi følge
ham fra 1813 til konfirmationen 1821. I 1819 var han en kort periode i Vedtofte
sogn. Anlæg, flid, opførsel og kundskab var gennem alle årene god. Han blev
konfirmeret 1821, – var da tjenestedreng hos Gaardmand Jens Lunde i Flemløse;
det bemærkes her, at han var ”god af Kundskab og Forhold”.
Han klarede sig godt, blev
bl.a. dragon (ligesom sin farfar; faren Ditlev var trænkusk) og fæstede senere
et husmandssted på Flemløse mark.
Marens understøttelse
sluttede i 1820; hun blev konfirmeret 1822, hvor hun var tjenestepige hos
Anders Pedersen på Pilekjærgård i Dærup.
Understøttelsens
ophør kan muligvis skyldes, at enkemannden Ditlev i 1819 var blevet gift med enken
Agathe. Ditlev døde i marts 1825 som husmand på Voldtofte mark. Det kan meget
vel tænkes, at han havde overtaget et fæste, som Agathes første mand, Anders
havde haft, og at Agathes tredje mand, Rasmus Pedersen, som hun blev gift med i
september samme år, overtog samme fæste. Agathe døde på Voldtofte Mark
24.07.1832 som 59 årig. Rasmus Pedersen levede syv år mere.
Her er givet eksempler på mennesker, der
havde behov for understøttelse af specifikke årsager i en bestemt årrække, og
der er eksempler på mennesker, der havde behov for mangeårig, hvis ikke
livslang hjælp. For nogle lykkedes det at komme fri af fattigvæsenet, som for
Chresten Ditlevsen. For andre var det vanskeligt at bryde den sociale arv. Der er
kun få eksempler på, at sognets øvrige beboere vægrede sig ved at bidrage til
fattigvæsenet, og der ses i protokollen kun et enkelt eksempel på, at et yngre
ægtepar fik afslag på grund af alder og arbejdsevne.
For slægtsforskere er der et omfattende
materiale, der giver kulør på historien.