Asbjørn
Romvig Thomsen: Sociale relationer i en brydningstid. Faddere og forældre i et
dansk landbosamfund 1750-1830 inspirerede mig til at undersøge fadderrelationer
i Dærup. Foreløbig kun i perioden 1800-1900, som er rammen for hele studiet af
ejerlavets historie.
Der viser sig ved studier i
kirkebogen at være nogle klare tendenser i, hvilke familier der valgte hvilke
familier som faddere.
Se først
på kortet over landsbyen. Der tegner sig to dele. En gruppe af gårdene
matr.nr.1, 2, 3, 4 og 7 samt et par huse. bl.a. matr.nr.11, hvor smeden boede.
Den anden gruppe består af gårdene matr.nr.5, 6, 8, 9 og 10.
Matr.nr.4,
Rimsgaard ligger ganske vist placeret i midten, men i sidste halvdel af
1800-tallet, hvor arvefæstebonden og derefter selvejeren var politisk engageret
og ”fremme i skoen”, flyttede gården som den eneste ud på hovedparcellen uden
for landsbyen. Derved blev det sociale skel fysisk tydeligt, og Rimsgård-folkene orienterede sig entydigt – også
efter udflytningen mod den nordlige del af landsbyen.
Det
generelle billede er, at faddere blev ”hentet” fra familier på gårde og huse
beliggende i samme halvdel af landsbyen som en selv. Altså at de sociale
relationer har været tættere inden for de to grupper end på tværs af dem.
Naturligvis er der faddere fra den anden gruppe.
Eksempler:
Mads
Peder Olsen, 1830-1905, gårdmand i matr.nr.3, Blåmosegård og hustruen, Mette
Rasmussen fik 12 børn. Ved disses dåb var der 34 faddere. Heraf kom de 18 fra
en af nabogårdene og tre var enten smeden eller hans kone (smeden boede i matr.nr.11). Der var 13 faddere fra den anden
gruppe af gårde og af disse havde fire en familierelation, idet Mads Peder
Olsen var født i matr.nr.5, Rosenlund. Seks gange var Jens Mikkelsen fra
matr.nr.9, Svanekjærgård fadder for et af Mads Peder Olsens børn. Han, Jens
Mikkelsen var en populær fadder: hele 26 gange var han fadder.
Mads
Peders forgænger på Blåmosegård var Jens Mikkelsens bror, Rasmus Mikkelsen, der
giftede sig med enken, Mette Rasmussen. De fik et barn, hvis faddere kom fra
dels Rasmus' fødegård, matr.nr.9, Svanekjærgård, dels fra hans tidligere nabo,
matr.nr.10, Løbergården. De øvrige faddere var fra nabogårde.
Rasmus
Mikkelsens forældre i Svanekjærgård, Michel Madsen, 1776-1865 og Maren
Rasmusdatter fik otte børn. De hentede 21 faddere fra de nærmeste nabogårde og
syv fra den anden ende af landsbyen, bl.a. stod skrædderens kone for en enkelt
gang.
Efterfølgeren
i gården, sønnen Jens Mikkelsen bror til Rasmus Mikkelsen fik syv børn med sin
hustru, Dorthe(a) Jensen. Deres børns faddere kom for trettens vedkommende fra
nabogårdene og hjulmanden (i matr.nr.13); fem fra ”nord-gruppen”.
I
matr.nr.10, Løbergården skiller en gårdmand sig ud. Niels Rasmussen var gift to
gange og fik med Anne Kirstine Nielsdatter otte børn og med Mette Hansdatter
tre. Fadderne til disse mange børn er næsten ligeligt fordelt mellem de to dele
af landsbyen. 22 fra de nærmeste naboer, 18 fra den anden ende, her iblandt
både smeden og skrædderen. Årsagen hertil er, at Anne Kirstine var datter af
Niels Jensen, fæster i matr.nr.1, Kellerhavegård.
De øvrige
forældre i Løbergården hentede næsten udelukkende faddere i nabogårdene. Det
samme gjaldt børn født i matr.nr.6, Pilekjærgård. Her holdt man sig også næsten
kun til nabogårde.
I
matr.nr.8, Elmegård fik Søren Hansen med sine to hustruer, Elisabeth
Christophersen og Ane Jensen 10, resp. seks børn. Fire døde inden der var brug
for faddere, men til de øvrige kom 22 faddere fra nabogårdene, kun fire fra den
anden, den nordlige gruppe beboere. Forgængeren, Hans Jørgensen var næsten lige
så konsekvent: 12 blandt naboerne, tre fra den anden gruppe. Der var i øvrigt i
denne gård en udbredt tendens til, at gudmødre blev hentet uden for ejerlavet.
