torsdag den 28. november 2024

Min svigerfar er min bror

 

Foreløbige betragtninger over gårdene og fæsterne.

Eller: Min svigerfar? det er min bror

Disse linjer er en del af landsbyens historie

Jeg vil undersøge ejendommenes historie – både gårde og huse.

Studiet vil omfatte både fordelingen af landsbyens jord og fæsternes relationer både diakront og synkront.

Der har gennem perioden været handlet jord en del gange; ikke mindst omkring 1878, da matrikel nr. 2, Fiskergården blev nedrevet og tilliggendet solgt. Det førte andre handler med sig, og også at nye ejendomme blev etableret.

På nogle gårde var der længerevarende tilhørsforhold for en slægt (jeg kalder det slægtsfølge inspireret af Steen Busck[1]). I nogle perioder var der tætte slægtsrelationer mellem flere ejendomme; fx at ens bror kunne blive ens svigerfar.

Studiet er ikke tilendebragt, men her er nogle foreløbige betragtninger.

En undersøgelse af slægtsfølge viser, at to gårde skiller sig ud: matr.nr. 8 og 9,  Elmegård  og Svanekjærgård  i den sydlige del af landsbyen. At der er slægtsfølge vil sige, at der i en generation er en – mand eller kvinde – som er født i gården, og disse to gårde har været beboet af samme slægt i fem generationer.

Svanekjærgård har muligvis allerede fra midten af 1600-tallet været beboet af samme slægt, idet en Mikkel Pedersen muligvis var gift med en datter i gården. Hvis det var tilfældet er der yderligere tre generationer. Han blev gift med en Maren Jensdatter, der muligvis var datter af Jens Hansen Lysholt, hvis far, Hans Jensen Lysholt og farfar, Jens Lauridsen Lysholt også havde siddet i Svanekjærgård. Muligvis …

I Pilekjærgård, Rosenlund og Blåmosegård blev det til fire generationer, idet de nu er solgt ud af slægten. Jeg mangler stadig at undersøge husmandsstederne, men det er ikke sandsynligt, at der er tale om slægtsfølge her.

Her udover har der været utallige ægteskabsforbindelser mellem gårdene; mindre mellem husmandsstederne.

Peder Madsen på Rosenlund fik med to kvinder tre sønner og en datter. De to sønner blev gift med ”Dærup-døtre”; den ældste Mads blev gift med en datter fra matr.nr.2, Fiskergården og blev fæstebonde der. Da hun døde, blev han gift med en datter, Alhe fra matr.nr.1, Kellerhavegård, hvor den næstældste søn, Mads’ halvbror Peder i mellemtiden var blevet gift med enken, Maren. Herved blev Mads sin brors ”stedsvigersøn” og Peder sin brors ”stedsvigerfar”. En søn af Maren (han var altså Peders stedsøn) blev gift med Peders søster, som var Mads’ halvsøster.



[1] Steen Busck: Et landbosamfund i opbrud. Sundby Mors 1660-1800, 2011.