Vi vil underholdes

Bragt i Nordjyske 15.03.2012

Vi vil underholdes
Kan du huske …? Hvornår var det nu det var? Var det ikke bedre i gamle dage?
Det var bedre i gamle dage …
Sådan vader vi rundt i historien hver eneste dag. I fortiden. Vores egen og andres. Landets og verdens. Meget forståeligt og absolut nødvendigt. Hvordan ellers forholde sig til nutiden, hvis ikke i relation til fortiden.
Så snart talen er om udvikling, er man inde på nutid over for fortid.
Men vi er mange – øh, vi er mange, der mener … hmm, ekstra pondus bag et ellers tåbeligt udsagn, men altså: vi er mange, der synes, at fortiden er en beskæftigelse værd. Det viser sig bl.a. i antallet af biografgængere, hvortil jeg parentetisk meddelt yderst sjældent hører.
Noget over en halv million var det vist, der så ”Flammen og Citronen”, og det skulle undre, om ikke lige så mange eller flere vil se ”Hvidstengruppen”. OK, må man så også sige. Besættelsen er nok en ekstraordinært interessant og ret nærværende periode i den danske historie. Oppe i tiden er den, hvor den har været, siden den skete.
Som om det ikke var nok, er der en film om 1700-tallet på tapetet. ”Struensee”. Da den kvindelige hovedrolle, dronningen spilles af en ung, smuk, svensk skuespiller og den mandlige af Mads Mikkelsen, er der garanti for sex og blod – succesen er hjemme. Historie for alle.
Man skal blot ikke tro – her kommer den løftede pegefinger igen – at film fortæller om virkeligheden. Hyppigt er der faktuelle fejl eller fejlfortolkninger. Film er og skal være fiktion med den styrke, der ligger deri. Sådan skal det være, og historie er det ikke!
Men i fjernsynet vælter det med historie.
Tag nu den lange serie om slægtsforskning, der har rullet over DR1. Vi har hørt om Bonderøvens forbindelse til Valdemar Atterdag, om bondesoldaten blandt brødrene Lund Madsens forfædre, om Hanne Vibeke Holst nordjyske rødder.
Jo, de er underholdende. Det viser sig jo altid, at der er et ukendt familiemedlem, der har udført en eller anden stor, påskønnelsesværdig gerning eller det modsatte, en yderst dadelværdig skændselshandling.
Det er i øvrigt morsomt, at i genealogien – vel som den eneste videnskab er det ligefrem ønskværdigt at se tilbagegang.
Mennesket vil i sin natur fremgang. Alt skal være bedre, større, dyrere, flottere end før. Men kan man i slægten finde en kongelig eller en helt, er man glad. Man fryder sig over fordums storhed. Der er noget at prale af.
Skulle der være en forbryder, er man ofte bedre stillet. Så er der nemlig en masse kildemateriale om både personen og hans / hendes miljø. Det giver fremragende muligheder for at få viden om vedkommendes liv og samtid, og det er vel eller burde være det interessante.
Skulle man fremsætte en enkelt anke mod ”Ved du, hvem du er?”, skulle det være, at man kunne ønske sig mere fokus på netop kildematerialet. Dér kunne disse udsendelser udnytte populariteten til at give lidt mere substans. Dette skal ikke forklejne underholdningsværdien, men alt skal jo helst være bedre, større, dyrere, flottere.
Det så vi også lørdag aften, der var helliget svindlere – de store af slagsen, for hvem alt skal være bedre, større, dyrere, flottere.
Kåre Quist fra ”Kontant” og juraprofessor Jørn Bo Langsted, Aalborg Universitet, havde sammen opstillet en hitliste over de ti største svindlere her i riget.
Vi skal ikke remse alle op, men både Kurt Thorsen og Anna Castberg var på listen. To vidt forskellige typer. Godmodige Thorsen gik efter penge og storhed, Anna Castberg efter den mere uhåndgribelige ære i form af position. Begge anglede nok efter den anerkendelse, som retspsykiateren (og Aalborg-dreng) Henrik Day Poulsen anser for den grundlæggende drivkraft blandt mennesker. Jeg kan gøre det bedre, større, dyrere, flottere end andre.
Den største svindler var selvfølgelig Stein Bagger, nr. 2 Alberti. Her er vi ude i noget gammelt noget. Der var ingen levende billeder, ingen farvefotos, og alligevel er det en fascinerende historie, og ville vi ikke gerne have hørt noget mere om den?
For mit eget vedkommende – men det er nok uinteressant – havde jeg blandt de største også inkluderet Christian Birch.
Spørgsmålstegn? Jo, han var embedsmand et par årtier efter Struensee og svindlede med statsobligationer i et omfang, der svarede til mere end 600 gange hans egen årsløn. Hvis Stein Baggers svindel beløb sig til en milliard, skulle hans årsløn være 1,6 mill. kr. for at matche Christian Birch. Det tror jeg ikke, han lod sig nøje med. Christian Birch er den største, og der kunne måske laves en film om ham. Ærgerligt jeg ikke kan prale af at være i familie med ham.
Fra Aalborg er der i øvrigt en toldembedsmand – også i 1820’rne – der efter et mindre svindelnummer fik fængsel på livstid, men han fik storslået lov at tage kone og ti børn med – i fængsel!¹
Om dette og om svindleriers sammenhæng med finanskriser kan man læse i Mette Frisk Jensens Ph.D.-afhandling fra Aalborg Universitet, aktuel som nogensinde.
Fremgår det, hvorfor jeg så sjældent går i biografen? Jeg bliver så rigeligt underholdt af historien, både i bog og på skærm.

1. Tilføjelse 2021: Johan Jacob Bruun, toldembedsmand i Aalborg blev i 1822 opdaget med et kasseunderskud på 20.000 rigsbankdaler sølv. Hans indtægt var afhængig af toldstedets omsætning, og den dårlige handel gjorde, at hans indkomst fra 1816 til 1822 reelt dalede til en tredjedel, og han havde lige så svært ved at tilpasse de nye forhold, som mange har i dag under finanskrisen. Kilde fx: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hard-linje-i-1800-tallet-udryddede-korruption-i-danmark

Hvem, hvad og hvorfor

 Jeg er født på Pilekjærgård i Dærup, og jeg vil gerne sammen med jer læsere skrive landsbyens historie. Hvem boede i landsbyen? Hvordan var deres liv? Hvordan udviklede ejendomsstrukturen sig? Hvem købte og solgte jord, og hvem var håndværkerne? Hvordan var de sociale relationer i landsbyen?

Personligt? Jeg er uddannet cand.mag. med hovedfag i historie, men har i mit arbejdsliv ikke brugt uddannelsens fagspecifikke element. Det forsøger jeg at råde bod på i denne min pensionisttilværelse. Efter studentereksamen fra Vestfyns Gymnasium i 1970 indledte jeg slægtshistoriske studier, hovedsagelig ved interview af familiens ældre medlemmer, men sad dog også i sommerferien en del på Landsarkivet i Odense. Under studiet var slægts- og lokalhistorie ikke “moderne”, og i min erhvervsaktive periode var der kun sporadisk tid og lejlighed til beskæftigelse med disse sager. Som sagt gør jeg noget (lidt) ved det nu.

Jeg opfatter mig ikke som slægtsforsker, men mere som lokalhistoriker, jvf. linjerne ovenfor.

Hvorfor? Grundlæggende bare fordi jeg synes, det er sjovt.

I nogle år anmeldte jeg bøger i Nordjyske (er bosiddende i Aalborg), ligesom det i en periode også blev til nogle klummer. Det er tænkeligt, at nogle udvalgte vil fremkomme på denne side, hvis jeg falder over noget, som stadig kan være relevant. Her er et eksempel, der også handler om slægtsforskning.

Skolelæreren og skilsmissen

En dag i begyndelsen af august 1815 (måske – kirkebogen er ikke let læselig her) blev den nye skolelærer i Flemløse, Jens Børge Jacobsen gift med Maren Andersdatter fra Dærup. Eller måske rettere: der blev lyst for dem.

Troede han.

Denne Maren var datter af Anders Nielsen på Fiskergården (matrikel nr. 2), og han var en driftig mand, som fik præmie af Landhusholdningsselskabet – en respekteret mand på egnen, så det var vel naturligt, at en datter blev gift med skolelæreren.

Men …

18. august mødte nemlig Dorthea Larsdatter og hendes far, Lars Friderichsen fra Ungersbjerge i Dreslette sogn op i Flemløse præstegård for at gøre indsigelse mod giftermålet. Ankomsten var nok meddelt forinden, for der var også mødt to vidner: Gaardmand Mads Pedersen fra Dærup og Huusmand Peder Mogensen, der boede i Høed Gyde, beliggende i Flemløse sogn, men grænsende op til Dreslette sogn.

Den nye skolelærer, Jens Børge Jacobsen, (hvis navn også hyppigt skrives Børre, hvilket illustrerer den jævne mands udtale af navnet) var født i Dreslette, døbt 7. juni 1784 (ifølge Bauer en mandag). Hans far var præst, senere provst, Jacob Jacobsen, og man kan måske formode, at Jens Børges evner næppe rakte til at blive præst, eller var han en lidt for vild krabat til akademiske studier?

For hvorfor protesterede Dorthea og hendes far mod giftermålet? Jo, Jens Børge havde ”forud givet Dorthea Larsdatter Ægteskabsløfte og besvangret hende”, står der kirkebogen.

Lars Friderichsen var af små kår, så der var måske forbundet en vis oprørslyst med kravet om ægteskabelig retfærdighed. Præstens søn skulle ikke bare gøre en fattigmands datter gravid, flytte til et andet sogn og gifte sig med en gårdmandsdatter.

Kirkebogen oplyser ikke detaljer om forhandlingerne, men 16. september meddeles konklusionen:

”Formedelst ovenanførte af Skolelærer Jacobsen tidligere gennem Løfter og indgaaet Forbindelse ophæves og tilbagelyses den mellem Skolelærer Jens Børre Jacobsen i Flemløse Skole og Maren Andersdatter af Dærup tillyste Forbindelse efter mundtligt Forlig og fælles Samtykke imellem og af sidstnævnte Jens Børre Jacobsen og Maren Andersdatter som hermed tilstaaes af Maren Andersdatters Fader Anders Nielsen Gaardmand i Dærup som hendes fødte Værge og Jens Børre Jacobsen”

Underskrevet af Anders Nielsen (i egen hånd ses det) og af J.B. Jacobsen.

Som Vitterlighedsvidner underskrev to ”Gaardmænd af Dærup”: Anders Pedersen, Pilekjærgård og Peder Madsen, Rosenlund, begge ”med paaholden Pen”.

Jens Børge Jacobsen blev altså tvunget til at gifte sig med Dorthea Larsdatter, hvilket skete 4. nov. som skrevet står: Skolelærer Jens Borre Jacobsen, 31 år og Dorthea Larsdatter, 26 år af Dreslette. Forlovere var Gaardmand Mads Pedersen af Dærup og Huusmand Peder Mogensen af Flemløse, de to vidner fra mødet i august.

Man bemærker kirkebogens formulering 16. september: den tillyste forbindelse tilbagelyses. Tilsyneladende er den egentlige vielse ikke sket, skønt alle indførslerne findes under ”Copulerede”. Tillysningen var i overensstemmelse med Christian 5.s Danske Lov lige så virkningsfuld som vielsen, men lettere at omgøre.

Hvordan informationerne er flydt fra Flemløse sogn til Dreslette, nærmere betegnet Brydegaard, lader sig ikke umiddelbart se. Senere vil jeg undersøge, om en Friderichsdatter, der boede hos Søren Knudsen i matr.nr.13, var i familie med Lars Friderichsen fra Dreslette.

Dorthe / Dorthea blev døbt i Dreslette kirke 18. søndag efter Trinit., 11.10.1789. Forældrene var altså Lars Friedrichsen, også skrevet Frederiksen, ca. 1752- og Barbara Pedersdatter, ca. 1754- og de boede i Brydegaard.

Deres bopæl 1801 er i folketællingen registreret som Bragelone Huuse, men hvor ligger det? Dorthe er her 11 år. Broderen Frederik er seks og søsteren Maren tre år.

 

Samme dag 4.nov., som Dorthea fik sin skolelærermand, fødte hun en søn, som fik navnet Jacob Lauritz. Han blev ”frembaaret af Madame Schmiidt Huusholderske paa Flenstofte”.

Der var altså stadig forbindelse til Dreslette sogn. Flere af fadderne, hvoraf flere boede på Woltofte Mark, grænsende mod Dreslette, ved denne dåb havde samme funktion ved den efterfølgende søns dåb. Det var Theodor Christian, født 21.11.1816, samme dag hjemmedøbt, ført til kirken 4. søndag i advent, 22. dec., frembaaret af Madame Nicoline Sara Magrete Sl. Juuls Enke i Flemløse Præstegaard,

Samme Madame Juul fra præstegården bar også sønnen, Johannes Peder Kryssing, født 8de December 1820, ført til Kirken 28de Januari 1821.

Datteren Anne Magrethe Dorthea, født 24.07.1818, blev også båret af en præsterelateret kvinde, nemlig Jomfrue Charlotte Deichmann i Ackerup Præstegaard. Skolelæreren valgte gudmødre af den pænere klasse, mens fadderne var jævne folk. Der var dog enkelte gårdmænd i blandt. Ved Anne Magrethe Dortheas således fx Mads Pedersen fra Dærup, ham der var vidne under konflikten i 1815.

I 1822 blev Jens Børge (Børre) Jacobsen lærer i Helnæs, og her fik de yderligere et par døtre, Frederikke Nielsine Jensdatter, født 10.05.1825 og Maren Sophie Jacobsen, født 20.06.1831.

Ifølge folketællingen 1840 var kun de to døtre, Margrethe Dorthea og Maren Sophie hjemmeboende.

 

Han døde 4. Januar 1852 paa vejen til Helnæs Kirke, hvor han var kirkesanger, 68 Aar gl. Dødsaarsagen var alderdom og hoste.

Dorthe døde i 1856.

 

Hvad der blev af børnene er ikke undersøgt systematisk.

Den ældste, Jacob Lorentz er ikke fulgt.

Theodor Christian døde som 30-årig 21.02.1847

Den yngste, Maren Sophie forsømte i juli måned 1844 skolen en dag, hvilket medførte en mulkt på 3 skilling.

Den ældste datter Ane Margrethe Dorthea blev hos moderen, hvilket fremgår af folketællingen 1855.

Derefter ses hun i folketællingen 1860 som indsidderske og daglejerske, og hun har et ugift plejebarn ved navn Jens Børge Pedersen, som er søsteren, Frederikkes barn, født uden for ægteskab.

Sønnen Johannes Peder Kryssing Jacobsen, født 1820 rejste til Jylland, hvorefter sporet fortaber sig.

Datteren Frederikke var i 1840 tjenestepige hos en husmand på Helnæs og 1841 i Sønderby sogn.

Den yngste, Maren Sophie ses i folketællingen 1855 som tyende hos en gårdejerske på Helnæs.

Ingen af børnene kan siges at have gjort karriere. Om dette er udtryk for omsorgssvigt … det kan vi ikke vide noget om.

 

Men Maren Andersdatter, der blev skubbet til side? Hvordan gik det hende?

Hun blev født 1782, døbt 3. søndag efter Trinitatis, dvs. 16. juni, datter af Anders Nielsen i matr.nr. 2, Fiskergården i hans andet ægteskab. Også af første ægteskab findes en datter ved navn Maren.

Efter den uheldige oplevelse i 1815 vides ikke meget med sikkerhed.

Hun fik i januar 1819 en datter uden for ægteskab. Datteren fik også navnet Maren og blev ved dåben båret af en søster Kirstine, og fadderne var fra Kellerhavegård, Dærupgård og matr.nr. 3, Blåmosegård. En, nemlig Rasmus Nielsen var gårdmand i Løbergården i den modsatte ende af landsbyen. Udlagt barnefader var en Peder Madsen fra Flemløse.

Men endelig i 1824 skete noget positivt for hende. Hun blev 12.03.1824 gift med Mads Pedersen, et af vidnerne ved det famøse møde i Flemløse præstegård ni år før. Han var født på Rosenlund og bror til to brødre, der også begge blev gårdmænd i Dærup. Efter giftermålet fik han i 1825 fæstebrev på hustruens fædrenegård, Fiskergården.

 

Hvis dette var en roman, kunne man måske deri digte en tolkning af de to generationers liv:

Præstesønnen havde ikke evnerne til også at studere til præst, men lærer kunne man jo altid blive!

Og så havde han alligevel en sådan status, at han kunne komme i lag med en fattigmandsdatter, gøre hende gravid, men alligevel ikke tilstrækkelig status til at han kunne slippe af sted med det. Forsøget på at gifte sig med en agtværdig gårdmands datter, hvilket ville være en acceptabel forbindelse for skolelæreren mislykkedes, og han måtte ægte den fattige kvinde. Det blev næppe en lykkeligt ægteskab, når det byggede på tvang. Børnene fik ikke så megen støtte hjemmefra, at de kunne uddanne sig. De måtte klare sig med / på daglejervilkår – en søn flygtede nærmest til Jylland og lod sig forsvinde. Er det en historie om social deroute?

---

Dette er en lettere redigeret version af artikel i Glamsbjerg lokalhistoriske Arkiv skrift, Tilforn, 2019