søndag den 18. marts 2012

High Line Park, New York


I 1970'rne var Kaj Løvring det store hit blandt datidens stand-up komikere. Han var vistnok fynbo og fik af den grund noget af en aha-oplevelse, da han første gang kom til København med toget og gik op ad trappen på hovedbanegården:
”Jeg var ikke klar over København lå på 1. sal.”
Det gør den, og det er der så meget andet, der også gør. Bl.a. har New York en park på 1. sal.
Med stier, bænke og blomster. Desuden nogle rustne jernbanespor.
Parken er nemlig en nedlagt jernbanelinje, en jernbane altså på 1.
Den løber som sagt ikke længere. Engang kom togene susende nordfra ned langs Hudson-flodens vestre løb medbringende mælk, kød og alskens andre varer. Kød, nå ja, måske en association fra banens endestation, Meatpacking District. Andre stednavne i området er Chelsea og Greenwich Village.
Her ender sporet
Jernbanen blev bygget i 1930'rne efter lange diskussioner om, hvordan man kunne undgå de mange dødsulykker med tog i gadeplan. En af de vestlige avenuer blev kaldt Death Avenue, så det var en livsbesparende løsning at flytte togene op på 1.
Ca. 50 år senere var lastvogne blevet så populære, at jernbanetransporten mindskedes, og linjen blev nedlagt.
… og her går trappen op til High Line Park
Sædvanligvis ville det betyde nedrivning, men en gruppe togentusiaster organiserede modstanden mod ødelæggelsen og fik efter lang og hård kamp bystyret med på ideen om om nyttiggøre det langstrakte område for offentligheden. I 2009 åbnede første afsnit, det sydlige ved Gansevoort St. og parken strækker sig op til 30th St.
Tjek også hjemmesiden ud: http://www.thehighline.org









Fornemmelse for spor
Og så kan det i øvrigt anbefales, når man er på de kanter – altså omkring Gansevoort St og lidt sydover, i nærheden på hjørnet af Jane St at besøge Bistro Corner, hvor der serveres klassiske amerikanske burgere af bedste kvalitet. Der er ikke meget fedt og fancy over stedets servering, men det er fremragende.
 







Da alt anvendtes efter sin bestemmelse
Lidt længere sydpå finder vi Christopher St. I nr. 55, kælderen ligger et overmåde hyggeligt lille jazzsted – det hedder ”55”, og der er levende musik vistnok hver aften. Selv den aften, det var århundredets snestorm (25.dec. 2010), stablede de et lille band på benene til erstatning for dem, der ikke kunne komme frem.